Jeg må hellere advare. I dette blogindlæg vil du finde sure opstød, brok og generel utilfredshed. Og så på en solskinssøndag! En skøn søndag, hvor 9% af befolkningen har fået første stik til trods for, at politichefer smider vacciner ud. Hvor den daglige gåtur er fyldt med smilende -nu lysner det- mennesker og hvor vintergækkerne titter frem i haven. Så skal jeg ikke komme her og ødelægge den gode stemning. Men det har jeg altså tænkt mig, for nu har mængden af stavespassere nået et niveau, hvor jeg ikke kan holde det ud længere.
En ting er, at de spader, der kommenterer på Nationen! eller Facebook hverken kan tænke, skrive eller stave, men når vores folketingspolitikere laver opslag, hvor de ikke kan finde ud af at benytte ligge / lægge korrekt, så bliver jeg altså træt. Rigtig træt!
Vi har 179 mennesker, der er valgt til at lave den lovgivning, som vi andre skal rette os og leve efter, kan vi så ikke forvente (forlange?), at de er i stand til at lave et LinkedIn opslag, hvor de lige sprogtjekker? Måske lige får en voksen til at løbe det igennem, hvis de ikke har en sekretær ved hånden.
Men det er ikke kun vores folkevalgte, der ikke gør sig umage med at anvende og skrive vores sprog korrekt, og før jeg nu får foreninger til ordblindes vel og ve på nakken, så vil jeg lige understrege, at jeg er ikke efter de mennesker, der vitterlig ikke kan stave. Jeg er efter alle de mennesker, der er fuldstændig ligeglade med om de staver, udtaler eller skriver ukorrekt, og efter de institutioner, der har et større ansvar for at udtrykke sig korrekt. Der er for meget sjusk, og det er en glidebane.
Eksempel: Forside af Ekstra Bladet webversion.
Nu ved jeg godt, at man plejede at sige, at de vilde er de værste, og der har nok været nogle vilde redaktører igennem tiderne på EB, men arghhh, hvordan kan det havne på forsiden?
Og så er der nutids R. Det hedder altså “jeg kondolerer“. Ikke “jeg kondolere”. Du skriver jo heller ikke “jeg skrive” vel? Med mindre selvfølgelig, du leger (med g) østeuropæisk cirkusdirektør. Til gengæld kan du skrive “må jeg kondolere” eller sende din kondolence (med e). Det kommer i øvrigt af latin og betyder, det gør mig ondt.
Fra min egen andedam er der kommet en udbredt tendens til at udtale Helsingør – Helsin’ør. Let nasalerende forsvinder g’et op i vatpinds næseboret, og jeg har ingen anelse om hvorfor.
Da mine sønner var mindre, var der også en helt særlig “dialekt” på deres skole. Alle ungerne sagde “landte” med tryk på t i stedet for landede. Heller ikke det ved jeg, hvor stammer fra, men det er de heldigvis vokset fra, selvom der også fra dem indimellem alle de engelske udtryk kommer nogle slemme sprogbøffer. Retter jeg så dem? Ja, det gør jeg, til deres store irritation.
Men hvorfor synes jeg, det er så vigtigt, at jeg kan finde på at skrive et blogindlæg om det og sikkert få på hattepulden og få at vide, at jeg er en gammel, sur mokke?
Det gør jeg, fordi sproget er vores vigtigste kommunikationsform, og fordi jeg helt grundlæggende mener, at man skal gøre sig umage med alt, man foretager sig – også med at stave og med at udtale ord korrekt.
På en eller anden måde er det som om, at hvis man bare er ligeglad, så er man jo ligeglad med alt, og dermed er alt uden nogen videre betydning. Men er det ikke bare en lille bitte ting i det store hele, om man sætter et r i enden af et ord? Nej, det mener jeg faktisk ikke, og ligesom jeg bliver irriteret, når radioværter flasher deres uvidenhed om dette og hint og koketterer (og ja, det måtte jeg slå op for at stave rigtigt) med deres uvidenhed i stedet for at blive pinlige over, at de som værter i DR ikke kender formanden for Det Konservative Folkeparti, så synes jeg også, at vi skal tage sproget og stavning alvorligt. Mere alvorligt end vi gør nu.
Stram op!
…… Nåh ja, og så fortsat god søndag. Jeg ælsker jer alle sammen alligevel.