Forleden sendte algoritmerne dette foto i min retning på Facebook. Billedteksten var noget om, at man altid skulle gå efter at være forrest, for det er det sjoveste, men der var noget helt andet, som ramte mig ved dette foto. Altså først og fremmest, bliver man jo glad i låget at se disse damer have en fest i en rutsjebane, og jeg må også medgive, at det ser ud som om række et har det noget sjovere end række tre, men det var damerne i sig selv, der fik mig til at reflektere lidt over, at noget har altså ændret sig.
Hvor gamle mon disse glade kvinder er? Mit gæt er, at de har været omkring de 50-60, da dette foto blev taget. Ja, jeg ved godt, at det er fra det forrige århundrede, og sikkert også fra USA med til hverdag hjemmegående husmødre (som jeg i øvrigt har stor respekt for – jeg har selv været en i flere år), men påklædningen og deres look.
Nu skal jeg spare jer for et foto af Victoria Beckham, men hun er lige blevet 50, Jane Fonda ligner en million som 87 årig, og ikke et ord om Helen Mirren eller diverse voksne kvinder, der lige har gennemført Royal Run, for det er et noget andet look. Jeg tænker også, at plader med titler som “For de unge på 40”, i dag vel ville være, “Yo! Whats up?”, mens familien kæmper for at få den 40-årige til at forstå, at der er altså visse ting, der hører med til at blive voksen, for med en fortærsket sætning, tiden er en anden.
Min veninde, der bor i England, ringede i denne uge (50something for Facetimede) halvt ødelagt af grin og halvt en lille smule tænksom. Min veninde bliver 64 næste gang, men ligner en på maks. 50. Træner flere gange om ugen, både pickleball og badminton og går mindst 5 km. hver dag. Hun var blevet kontaktet af sit lægehus, fordi nu havde hun nået den alder, hvor det nok ville knibe lidt med at røre sig, så derfor ville de gerne invitere hende til stoletræning sammen med andre i hendes aldersgruppe. En seniormotionsgruppe.
Jeg spurgte hende selvfølgelig, om hun havde svaret, om det skulle være før eller efter pickleball, men udover det sjove i det, og jeg i øvrigt synes det er supergodt, at lægehuset på den måde forebygger og hjælper, så gav det selvfølgelig også stof til eftertanke. Vi er nu i den alder, hvor andre begynder at holde øje med os. På den gode måde altså.
Alligevel vil jeg påstå, at der trods alt er sket en forandring i forhold til tidligere generationer, jf. damerne i rutsjebanen. Det er jo bedstemødre i look, og trods de giver den gas her, så nok også i sind. Der er vi heldigvis ikke længere. Vi kan godt tage en diskussion om det er ok at sætte pensionsalderen op til 70 år (nej, det er det ikke!), men det er ikke det, det handler om. Det handler om, at vi efterhånden ikke vil lade et årstal definere os. Det kan godt være arbejdsmarkedet vil, men vi vil ikke. Vi vil leve livet – hele livet, og hvis det er i stramme læderjeans og højt hår, så fred være med det.
Det kommer skavanker – selvfølgelig gør der det. Det er også årsagen til, at min foretrukne motionsform er “Aqua-fit”. En hypermobil krop har ikke led til løb eller hop, men så løser man det på den anden måde, og nogle af mine bedste venner har lige tilbragt hele weekenden på Copenhell, og de er altså også over 50. Det er de fleste af musikerne såmænd også, og selvom anmelderne ikke helt kan blive enige, så fornemmer jeg, at Billy Idol lavede lidt af et show.
Fra min egen verden og netop aqua-fit havde jeg også selv i dag en oplevelse, der understregede, at alder nogle gange er flydende. Jeg træner næsten hver uge med en ældre dame, der kan være alt mellem 70 – 90. Hun er korthåret og den energiske type, men ellers ligner hun alle os andre. Det vil sige lige til i dag. Vi klædte om sammen, og jeg noterede mig, at hun tog kasket og kort jakke på, da hun gik. Looket kan ikke komme længere fra damerne i rutsjebanen. På vej ned af trappen kigger jeg ud på parkeringspladsen, og der holder den vildeste Ferrari Cabriolet. Jeg kigger derfor selvfølgelig en ekstra gang og må juble højt, da det er min træningsfælle, der med sin kasket indtager bilen og kører hjem.
Go Girl Go!!!