Livsvidnerne – og de mønstre, der tegner sig.


Det er ikke ret tit, at jeg synes, der er fordele ved at blive ældre, men på netop et lille område, kan jeg faktisk se, at der er noget om snakken med, at man bliver mere vis med årene.

Ok, vis er måske lige at overdrive, det er vist kun indianerne, men så at man får bedre overblik og forståelse for tingene.

Det kom jeg til at tænke over, fordi jeg havde en lang snak med en af min nærmeste venner. Han har, efter at have været single i nogle år, mødt en ny, som han er vældig tiltrukket af, og det skulle vi lige vende, for helt gnidningsfrit er det selvfølgelig ikke. Det er det vel aldrig helt i vores alder.

Vi har kendt hinanden hele livet, og derfor har jeg altid været med, når der var nye partnere i farvandet, ligesom han har været det for mig. Det er dog ikke så aktuelt for mig længere, jeg har jo snart sølvbryllup, men for hans vedkommende har der, efter en skilsmisse for en del år siden, været et par eller fem.

Nu er der så en ny på banen, og mens vi talte begyndte jeg at se et mønster, som jeg ikke havde været opmærksom på før. Lidt inde i samtalen havde jeg allerede advarselslamper, der blinkede, og spurgte derfor så diskret og  diplomatisk, som jeg kunne, om ikke det lød lidt som “nummer 3” for nogle år siden. Hun udviklede sig til noget af et mareridt på grund af besidder trang og sygelig jalousi. Det blev afvist, og hvem er jeg til at ødelægge en spirende forelskelse, der ved Gud ikke er let at finde som 50something.

Efter vores samtale, var jeg nu alligevel ikke helt overbevist, men omvendt, så er det jo den slags kvinder, han nu engang tiltrækkes af, og så er det hans valg, tænker jeg. Jeg kan kun stille de irriterende spørgsmål.

Men mønstret! Det er præcis det samme, som når voldsramte kvinder finder endnu en skiderik, der banker dem gule og blå, selvom det lige er lykkedes dem at komme ud af et dysfunktionelt forhold.

Man finder tilbage til det man kender og er tryg ved, også selvom det er dårligt for en. Det er derfor så mange kvinder, der har fået tæsk eller er blevet misbrugt som børn, som voksne finder sammen med mænd, der behandler dem skidt. Det kender de til, og som der stod i en lomme psykologi bog engang “negative strokes” er bedre end “ingen strokes”.

Nu kunne jeg pludselig se det mønster for min ven også, bare uden vold selvfølgelig. Han bliver konsekvent tiltrukket af kvinder, der har besidder trang og som kræver enorm opmærksomhed, og jeg kunne også se, at noget tilsyneladende er arveligt i en vis forstand, for hans datter har allerede som ung to meget dysfunktionelle forhold bag sig. Det ene ovenikøbet med vold.Jeg forstår det ikke.

Jeg er så priviligeret, at jeg har en del nære venner, som jeg har haft hele livet. Vi har kendt hinanden siden vi var teenagere eller ganske unge, holder usigeligt meget af hinanden, er vigtige for hinanden, og så er vi hinandens livsvidner. Vi har kendt hinandens familier, og ved, hvor vi kommer fra. Vi har danset, drukket, festet og grædt sammen, og vi passer på hinanden, også selvom vi ikke altid ses så tit. Tak til vedkommende, der opfandt FaceTime, for nogle bor ikke i Danmark længere.

Et par stykker af disse gode venner er single, har lige været single eller er netop blevet det. Og det er det, jeg ikke forstår. Jeg synes, de er nogle af de lækreste, mest tiltrækkende og mest interessante mennesker på hele jorden, men alligevel går det hele tiden galt for dem i parforholdene, mens andre -absolut utiltrækkende mennesker – vader fra den ene kæreste til den anden eller er i langvarige, velfungerende forhold (i hvert fald set ude fra).

Tag nu vennen fra før. Han kan få hvilken som helst kvinde på denne jord. Han ser stjerne godt ud, er velhavende, børnene er store og flyttet hjemmefra, og han har hele verden som legeplads. Alligevel falder han hele tiden for kvinder, der vil styre ham og begrænse hans liv – og han lader dem gøre det.

Jeg er ikke psykolog, men jeg kan alligevel godt regne ud, at det her handler om at bryde et mønster, der formodentlig udspringer i noget fra en forælder, der ikke var helt, som forventet. Men kan man overhovedet bryde et mønster, når man har nået vores alder? Og hvad nu, hvis vedkommende slet ikke selv kan se mønstret eller ikke er interesseret i at ændre det i det hele taget, for det er jo sådan, vedkommende er.

Nogle siger, at et mand, der har været utro én gang, vil være det igen, og jeg tror, det er rigtigt. Jeg tror, der er nogle grundlæggende træk ved ens  personlighed, som man ikke kan ændre. Eksempelvis om man snyder – på vægten, i parforholdet eller i spil. Enten gør man det, eller også gør man det ikke, og så ikke et ord om Bubber.

Jeg er også sikker på, at mine livsvidner ville kunne udpege mønstre omkring mig. Sikkert også nogen, jeg ikke engang er bevidst om, men som de har spottet for lang tid siden.

Der findes mennesker, der formår at ændre sig, og dermed bryde mønstre. I weekendavisen denne weekend stod i en artikel sætningen: “Jeg holdt op med at være social, da jeg holdt op med at drikke”. Men også uden at gå fra at være alkoholiker til at ædru er det muligt, at ændre sig, hvis man vil. Tror jeg. Men vil man? Det kræver virkelig at komme udenfor komfort zone, og der skal vel et par hundrede terapitimer til eller noget.

Nå, jeg holder heldigvis af mine livsvidner som de er, og jeg samler gerne op igen, når nu det viser sig at den nyeste kvinde også er for meget på den lange bane – for det er det, venner gør. Med kærlighed!

Imens vil jeg tænke over mine egne mønstre, om nogle trænger til at brydes og om jeg i det hele taget kan og har lyst til det. – Og nej, søde venner, der kender mig – I behøver ikke at skrive til mig, om hvad I godt kunne tænke jer, jeg ændrer ;o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.