Kender I også det?
Jeg ved egentlig ikke rigtig, hvad der skete, for jeg var i glimrende humør i morges. Helt overskudsagtig tændte jeg stearinlys, bryggede smilende kaffe og serverede morgenmad på sengen for min yngste søn. Juice og havregrød med frisk melon og mandler. Kom ikke her, og det gik egentlig også meget godt de næste par timer med diverse søndags gøremål -og så BANG! så var jeg fa…. sur!
Nej, jeg er ikke i overgangsalderen og jeg har heller ikke pms., jeg er bare “naturally bitchy”, eller hvad man nu skal kalde det.
Det værste er, at jeg ikke med sikkerhed kan sige, hvad der udløste det, men jeg tror, det hænger sammen med rod. Jeg h a d e r rod. Som hader i på næsten ocd (Cdo!!) stadiet. Jeg er vokset op i en to værelses lejlighed, hvor vi på et tidspunkt var fem mennesker, og det betød, at det krævede ret meget af alle i forhold til oprydning, hensyntagen osv. Jeg rydder med andre ord, konstant op, for det sidder i min rygrad.
Min mor var et rodehoved. Hvis du altså spørger mig, og jeg flyttede også ret hurtig hjemmefra. Det var nu ikke kun pga. hende, men jeg var knap blevet 17 år, og gik stadig i gymnasiet, da jeg flyttede. Det var godt for alle.
Siden har jeg selv kunne styre, om der skulle være rod eller ej. Det vil sige, altså lige til jeg fik børn, og de blev teenagere.
Men er den ældste ikke flyttet ned i kælderen, og har det ikke hjulpet? Kan man så også spørge. Jo, det er han, men for at få plads til sine ting i sin nye etværelses lejlighed, har han flyttet alt andet ind i den stue i vores kælder, som støder op til mit – og kun mit- vaskerum.
Man kan ikke se stuen for bar’ flyttekasser, børne malerier, reoler (der må ligge ned over en af sofaerne, fordi de er for høje til at stå op), spansk skinke holder (hvad enhver husholdning må have), gamle ukurante kopper osv. osv. Og alt det ser jeg på, hver gang jeg går i vaskerummet – og det er tit, og nej, man kan ikke lukke en dør, og gemme det væk. Jeg er ved at blive vanvittig.
Hvorfor flytter du det ikke bare?
Det er det tredie, men bedste spørgsmål i denne mavesure blog. For det første kan jeg ikke bære det selv, og for det andet, ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre af det. Så smid det ud! Hellere end gerne, men husbonden vil gerne gemme det. Så må han jo finde et sted at gøre af det. Ja tak!
Kender I ikke vittigheden: “Når en mand har sagt, at han vil gøre noget, så behøver man altså ikke minde ham om det hvert halve år”?
Nå, nu skal det her ikke være et blog indlæg, hvor jeg udskammer min mand (kun lidt….), men det er da utroligt, så stor forskel, der er på mænd og kvinder i den henseende. Min mor undtaget. Ældste sønnen, ham der nu er næsten flyttet hjemmefra (ingen udgifter, men mad og tøjvask), roder præcis lige så meget, som han gjorde på sit tidligere værelse, og husbonden, der alligevel aldrig sætter sine ben i vaskerummet (mit valg, for ellers roder der bare der), ser jo ikke rodet, så hvorfor bekymre sig om det.
Og imens går jeg rundt og bliver virkelig ubehagelig at være sammen med og ødelægger søndagen for alle.
Lose – lose situation!
Bedre blev det ikke af, at jeg tror de kinesiske myndigheder lyver om faren ved den nye Corona virus, og at jøderne nu igen udvandrer fra Tyskland pga. chikane. Det er ikke verdens bedste nyheder, der flyder hen over skærmen i dag.
Men helt ærligt, hvis der “kun” er cirka 1500 smittede, hvorfor bygger man så hele to nye hospitaler i ekspresfart, udskyder skolestart i Beijing (der er langt væk), mens andre lande hiver alle deres statsborgere hjem endog endnu hurtige, end de kan bygge hospitaler.
Det kan man altså også godt blive i lidt små dårligt humør over.
Nu må jeg gøre noget! Noget, der får mig tilbage i normalt, godt humør igen. Noget, der er godt for mig selv – eller som Dronningen anbefalede: “Gør noget unyttigt”. Så jeg tror, jeg vil synde. Jeg vil spille et skrabe spil og drikke et glas vin, mens jeg hører “Mayby I’m Crazy”, og så vil jeg gøre mit allerbedste for at blive i godt humør igen.
Nogen, der mangler en spansk skinkeholder?
https://youtu.be/bl-rloaRl0E