What a Difference a Day Makes…

Det er titlen på et gammelt popnummer, der første gang blev et hit på engelsk i 1959. Den er nu oprindelig skrevet på spansk og i 1934, men sådan er der så meget.

Jeg har tænkt meget på den sætning de sidste par uger, og jeg er nok ikke den eneste, der gerne så verden tilbage til hvor den var for et par uger siden. Det går lige stærkt nok -den forkerte vej – i øjeblikket.

Sidst jeg bloggede, havde jeg fokus på New Zealand og en demonstration, hvor demonstranterne blev mødt med musik for at få dem til at gå hjem. Det causerede jeg lidt over i forhold til Nato og Rusland og hvilke sange, de burde spille for hinanden. Det gør jeg ikke længere.

For første gang nogensinde i mit voksne liv er jeg reelt bange for krig – atomkrig!

Vi 50somethings, vi var unge i 80’erne. De fleste af os har været i Østeuropa før Muren faldt (absolut ikke nogen sjov oplevelse), og mange af os kan huske, hvor vi var, da vi hørte om Tjernobyl ulykken. Men selvom der var iskold krig, spioner på broen, og gamle mænd i Politbureauet, så var jeg aldrig for alvor bange. Det er jeg nu.

Noget kan selvfølgelig tilskrives ungdommens letsind, men det var alligevel anderledes. Vi havde håb om forbedring, tidens ord var NEDrustning, og der var jubeloptimistiske tiltag som Next Stop Nevada og Next Stop Sovjet, og der var så mange fredsgrupper, at en af mine venner opfandt “Morgengrimme for Fred”.

Den mærkeligst personlige oplevelse fra den tid var en gang, jeg havde forvildet mig på et alternativt kursus om tankens kraft. Pludselig skulle vi alle sidde og tænke positivt på supermagterne ud fra devisen, at hvis tilstrækkeligt mange mennesker gjorde det samme over hele verden, ville det påvirke de respektive ledere i positiv retning.

Jeg syntes, det var for langhåret, og gik før tid. Det er jeg ikke sikker på, jeg ville gøre i dag, for jeg er der, hvor jeg er villig til både bønner, tanker og morfogenetiske felter, hvis bare det virker.

Men tænk engang. For bare tre uger siden, så verden helt anderledes ud, og så hurtigere, end jeg kan mikse en Black Russian, har vi krig på kontinentet, politik på speed og et dansk parti, der er ved at gå over på midten, fordi de ikke kan blive enige med sig selv om, hvordan de skal mene noget andet, end der står i deres partiprogram. Den er også svær, og kræver en spindoktor i særklasse og et realitytjek hos deres vælgere, men i disse dage er der ikke plads til nuancer nogen steder.

Russiske kunstnere, der har brugt hele deres liv som systemkritikere, med selvsamme liv som indsats, bliver cancelled, blot fordi de nu en gang er russere, og i det hele taget er alle gået i en slags kollektiv selvsving, hvor man bare vil handle nu og her. Det forstår jeg godt, det er måske bare ikke så hensigtsmæssigt på den lange bane, så jeg håber at alle -især vores politikere- lige tager en dyb indånding, og holder hjernen kold og hjertet varmt. En fejltagelse nu kan blive fatal.

Men det er svært. Jeg er selv blevet nyhedsjunkie (kan ikke anbefales), og har i snart to uger øvet mig på at sige Volodomyr. Manden, der overnight blev helt, og som alle nu vil hjælpe…. bare ikke så meget, at det starter en atomkrig, og det er han desværre smerteligt bevidst om. Det er vi også.

Det er catch22. Vi ønsker af alle vore hjerter, at de tapre Ukrainere vinder, men vi ved også godt, at de er oppe mod en af verdens største hære, hvis øverstkommanderende er villig til at tage det ultimative våben i brug. Det ved vi. Det ved Putin, og han ved, at vi ved det, så her står vi og holder vejret og håber på, at der ikke sker en fejl.

Jeg læste, at amerikanerne nu har oprettet en særlig direkte linje til Moskva, med netop det ene formål at udrede evt. misforståelser, og jeg læste også, at Putin har sendt hele sin familie til en hemmelig underjordisk bunker by under jorden et sted i den russiske ødemark. Det er en gyser!

Foto fra NBC News

Kan I huske Mikhail Khodorkovskij? Han var den første rigtige oligark, tilbage i 90’ernes wild west kapitalisme under Jeltsin. Han ragede imidlertid uklar med Putin, faldt helt i unåde og blev sat i fængsel, som han efter 10 år blev løsladt fra. I dag lever han i London, og vil gerne fremstå som menneskerettigheds forkæmper (!) med sin fond Open Russia, der kæmper for et demokratisk Rusland.

Jeg har i dag set to forskellige interviews med ham. Et på fransk tv, der er fire dage gammelt og et på CNN, der er en dag gammel. Som jeg oplever det, har han holdnings- og frygtmæssigt flyttet sig på de tre dage, og taler i det sidste om, at man er nødt til at stoppe Putin NU! What a Difference a Day Makes.

I mellemtiden er den reelle oppositionsleder, Navalnyj (ham der overlevede giftangreb) også i fængsel i Sibirien og har afsonet 1 år af sin 2,5 års straf, men den 25. januar blev han opført på de russiske myndigheders liste over terrorister og ekstremister, så han kommer nok ikke ud til tiden.

25. januar, altså en måned før verden gik af lave. Hvis jeg forstår rigtigt, så blev invasionen også udskudt lidt, fordi kineserne bad russerne vente til efter vinter OL. Hvis det altså er sandt. Sandheden er som bekendt det første offer, men det hele ser meget planlagt og ikke godt ud.

Jeg ville gerne som altid slutte i dur og med håb, men lige i dag har jeg altså svært ved det. I forgårs sad jeg med tårerne ned af kinderne, da 150 radiostationer spillede “Giv Peace a Chance” samtidig. Og jeg ved godt, at det ikke gør nogen forskel overhovedet på noget, men det viser i det mindste, at de fleste af os rykker sammen, og ikke på nogen måde ønsker, hvad der sker i øjeblikket. Heller ikke for de stakkels helt unge russiske mænd, der rystede ringer hjem til deres mødre og fortæller om krigens rædsler. De troede, de skulle på øvelse.

Jeg håber virkelig, at når jeg blogger næste gang, så har nogen fundet en udvej, hvor ingen taber så meget ansigt, at der trykkes på en rød knap og at verden så ser bedre ud. What a Difference…. med omvendt fortegn.

Vil I ikke nok kysse-kramme jeres nærmeste lidt mere i den kommende uge og minde dem om forår og lysere tider, for det tror jeg, vi alle har behov for.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.