For nogle år siden fulgte Nils og jeg med i en serie, The Good Wife. Den har fået en efterfølger, The Good Fight, og selvom vi ikke er hooked, så ser vi indimellem nogle episoder. Mest fordi begge serier er så forbandet godt skrevet, og fordi der hele tiden er (fiktive) retssager, der belyser ting, vi ikke anede noget om.
I sidste episode handlede det blandt andet om, hvordan de store techfirmaer ikke kan gøres ansvarlige for usandt indhold på deres platforme. Det kan dagblade og klassiske tv stationer til gengæld. Oversat betyder det, at hvis … man kunne jo sige TV2… bringer en falsk historie om eksempelvis en politiker på Grønland, så kan TV stationen holdes til ansvar for dette.
Hvis derimod Facebook bringer samme indlæg fra en person, der kalder sig skribent, kan Facebook ikke holdes til ansvar for noget som helst.
Betyder det noget? Ja, det gør det, for folk bliver tiltrukket af skandaler, heftige overskrifter og sladder, og dermed bliver det sværere og sværere for lødige journalister, der tjekker deres kilder og historier, at sælge deres aviser. Både digitalt og og på tryk. Vi behøver ikke gå længere til danske Facebook tråde og se, hvor mange (middelmådige) mennesker, der brokker sig over, at de ikke kan læse en artikel gratis.
Vi er altså med andre ord på vej – vi har været det længe, det ved jeg godt – mod en verden, og ingen kan skelne mellem hvad der er sandt eller falsk, og hvor det falske i højere og højere grad sætter dagsordenen.
Det fik for mig først en ekstra dimension i omtalte episode af The Good Fight, hvor “folket” har oprettet en fake domstol. “Court 9 3/4”. Med begrundelsen, at der er nu så lang ventetid ved de amerikanske domstole, og det er blevet så dyrt i advokat salærer, har Judge Wackner oprettet et domstol i baglokalet af et kopifirma (!).
Han bestemmer suverænt over alt, tager ikke hensyn til jura og dømmer efter et pointsystem, hvor han også uddeler strafpoint, og folket elsker det. Efter hver domsafsigelse skal de to modstandere give hånd og sige tak og jeg elsker dig til hinanden.
Umiddelbart fuldstændigt ude i hampen, men så læste jeg en artikel i Berlingske i går, og så kom der endnu en dimension på.
I Berlingske skriver journalist Mikkel Danielsen en meget læseværdig artikel om Qanon bevægelsen. Qanon er oprindeligt en konspirationsteori på nettet, men som så mange tror på efterhånden, at teorien materialiserede sig i stormløbet på Kongressen.
Jake Angeli på billede her, som de fleste af os kiggede på med store øjne, var og er en prominent skikkelse i det amerikanske Qanon miljø. For at citere Mikkel Danielsen “Han var en frihedskæmper i en parallel onlineverden”…. og “mange af dem med mindst én fod placeret i en parallel QAnon virkelighed” og vil jeg så tilføje, en i den virkelige virkelighed (!) i Kongressen.
Indrømmet, den falske retssal er fiktion, men kigger man på Jake Angeli og hans kumpaner, så er det da et af de tilfælde, hvor virkeligheden i sandhed overgår fantasien, og hvor grænsen mellem det fiktive og det virkelige blev flydende, for de mennesker, der stormede kongressen tror fuldt ud på, at deres parallelle online virkelighed er den sande historie.
Jeg ville ikke blive overrasket, hvis der om ikke særlig lang tid var kopi retssale i Amerika, men sådan noget ville jo aldrig ske her hos os, vel?
Jeg er oprigtigt bekymret over alle de falske nyheder og historier, som vi bombarderes med, og som selv vi, der gør os umage, en gang i mellem ikke kan gennemskue om er sande eller falske. Jeg er også bekymret over, at store dele af befolkningen, der ikke selv kunne drømme om at arbejde gratis, ikke vil betale for journalistisk arbejde. Jeg er for den sags skyld også bekymret for niveauet hos visse journalister – der også er presset af clickbait.
Derfor vil jeg også altid være på barrikaderne for public service tv og lignende statslige organisationer. Hvor techfirmaerne ikke kan holdes ansvarlige for fake news kan de imidlertid bestemme, hvilke fotos og tekster, de selv vil vise, og da jeg arbejdede i en turistorganisation oplevede vi at få fjernet fotos af en berømt statue, fordi der var bare statue babser. Prøv lige at tænke den videre. Tech firmaer fra Silicon Valley bestemmer, hvordan Danmark skal markedsføres. Arghhhh!
Nå, det er søndag, og vi skal ikke slutte i mol men i dur. Derfor kommer her, hvad jeg mener, er sommerens foto. Sommeren ’21 vil for altid være sommeren, hvor fodbold reddede os ud af corona depressiviteten, hvor Hjulmand og hans tropper viste os, hvad de rigtige værdier betyder i praksis, og jeg elsker alt ved dette foto.
God søndag!
