Det bliver nu nok ved hverdags aktivismen og forbrugermagten, men jeg er så gennemtræt af den måde, vi behandler klodens dyr på, at jeg skammer mig over menneskeheden.
Det har ulmet længe. Min foragt for min egen race – menneskeracen altså. Vi kan simpelthen ikke være det bekendt. Og det er hele vejen rundt. Det er ikke kun verdenshavene og de stakkels dyr, der kæmper mod vores plastikaffald.
En trediedel af alle insekter er truet af udryddelse. I en undersøgelse, der i 2017 (altså for over 2 år siden!) blev offentliggjort i det internationalt ansete videnskabelige magasin, Science, påviste en gruppe tyske forskere, at insektbestandene i Vesteuropa er kollapset i de seneste 30 år.
Den tyske forskergruppe har siden 1989 undersøgt insektbestandene i flere end 100 naturreservater rundt om i Vesteuropa. Siden 1989 er mængden af insekter målt i biomasse faldet med mere end 80 procent, og om 100 år kan alle insekter være forsvundet.
Når der ikke er insekter, har fuglene ikke noget at spise.
På 48 år – fra 1970 til 2018 – er der forsvundet næste tre milliarder fugle i USA og Canada. Det svarer til 29 procent af den fuglebestand, der var i 1970’erne.
I Danmark ser det lige sådan ud. På 40 år har vi mistet over 2,9 mio. fugle af de 22 arter, som er særlig knyttet til agerlandet. Det viser nye beregninger fra Dansk Ornitologisk Forening, skriver bladet Fugle & Natur.
Det er ikke en naturlig udvikling. Det er gået den forkerte vej på grund af menneskets indblanding siger Thorsten Balsby, seniorforsker ved Aarhus Universitet.
Bier og orangutanger lider samme skæbne, og ingen stopper kyniske, dumme og hjerteløse mennesker fra at hugge med macheter og dermed hugge arme og ben af orangutang unger og deres mødre og fælde jordens regnskov – klodens lunger.
Og hvorfor er de lige, at vi som forbrugere ikke kan blive ordentlig oplyst om dette produkt indeholder palmeolie? Som i parentes bemærket bliver anvendt i ganske mange veganske produkter. Hvor mange af jer kender eksempelvis til RSPO-certificeringen? Nej vel!
Men menneskene er ikke kun dumme og kyniske på Borneo, det er de også i EU.
I sommer kørte vi hjem fra Frankrig og undervejs passerede vi en af de berygtede dyretransporter. Jeg har stadig billedet på hornhinden af det stakkels dyr, der var mast helt op i det bageste hjørne og kiggede skræmt og mishandlet ud gennem tremmerne på mig. Jeg kunne ikke tale de næste mange timer.
Jeg kan ikke forstå, at danske politikere ikke har gjort alt for at stoppe disse transporter.
Og hvad så, Berit? Skal du bare være internetkriger, og score lidt goodwill på en blog om dyrevelfærd ved at sætte lys på kendte problematikker og skælde menneskeheden ud??
Det korte svar er nej. Men jeg synes, det er svært.
Indtil nu har vi taget tiltag til at vores have får en større biodiversitet, og lavet små insektvenlige områder. Jeg køber konsekvent kød fra dyr, der har haft et godt dyreliv og har aldrig i mit liv købt andet end æg fra fritgående høns, men helt let er det altså ikke.
Vi bliver aldrig vegetarer og slet ikke veganere i min familie, men jeg insisterer på, at når jeg handler kød, så er det fra dyr, der har levet et ordentligt dyreliv, men, som skrevet, jeg synes, det er svært.
At et produkt er økologisk, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at dyret har levet et godt dyreliv, og for kort tid siden fandt jeg ud af, at den mælk, jeg drikker er skyld i at kalve bliver taget fra deres mor for tidligt. Også selvom den er økologisk.
Og en ting er, når jeg køber “rent kød”, om man så må sige. Men så er der alle “blandingsprodukterne” eller når vi er på restaurant. Jeg kan godt regne ud, at Fois Gras ikke er særlig dyrevenligt, men hvor ved jeg fra, om den gryderet eller suppe eller… stammer fra dyr, der har levet et godt liv?
Jeg ved godt, at som verden ser ud i dag, så er dyrene og dyrevelfærd langt nede på medierne og politikernes liste, men det burde de og det ikke være, for nederst i den fødekæde er menneskene, og dør dyrene – ja, så dør vi!
Nej, det passer ikke, vil nogen sige. Der går ikke en dag, uden at vi læser om plastik i havene, insektdød, regnskove og at polerne smelter, og super stjerne Greta T. er her og der og alle vegne for at tale klimakrise, og alle skal nu have flyskam. Tænk hvis man også talte om aircondition skam og VM i Qatar!
Nå, det var et sidespring, men jeg kunne godt tænke mig, at vi også talte om at skamme os over den måde, vi behandler vores dyr på. Ikke kun pga. klimakrise, men sådan helt generelt.
Det starter i indkøbskurven. Det tog 30 år, før buræg forsvandt fra supermarkedshylderne, og det er godt, men lige ved siden af i køledisken ligger burkyllinger, og dem er der ingen, der taler om, og de fleste dyreaktivister bliver ikke rigtig taget alvorligt. Hvilket mange af dem faktisk selv er lidt skyld i, men alligevel.
Jeg bliver aldrig rigtig aktivist og bryder ind hos landmænd for at slippe grise løs, men jeg aktiverer med min indkøbsvogn og min blog, og jeg har også for flere år siden meldt mig ind i dyrenes beskyttelse, ligesom vi i mange år var sponsor for en orangutang unge.
Og nej, det er ikke kun for min samvittigheds skyld. Det her brænder jeg virkelig for.
Vi skal opføre os ordentligt, også overfor dyrene, og vi skal altså dele kloden med dem, ikke tage den fra dem. Så lad os støtte op om de tiltag, der er, og lad os tænke os om, når vi handler – og RÅBE “behandl vores dyr og vores planet ordentlig”!!
Støt eksempelvis her:
www.dyrenesbeskyttelse.dk/dyretransporter
https://www.worldanimalprotection.dk/nyheder/goer-grisene-glade