Når virkeligheden -igen, overgår fantasien

Jeg føler mig efterhånden også mere “shaken than stirred”

Der har igen været lidt stille her på bloggen i et par uger. Det er ikke kun fordi, jeg har haft supertravlt på arbejdet -og nej, jeg er ikke hjemsendt- det er også fordi, det er altså svært, at sætte sig og skrive noget fornuftigt, når verden omkring en er på steroider.

Man ved jo dårligt, hvor man skal starte og slutte, og min søn rasede til middagsbordet i går og nægtede at tale om mink et minut længere. Det kan jeg egentlig godt forstå. Det er bare så fuldstændig langt ude, at være vidne til, og før jeg fortsætter, vil jeg gerne lige feje alle tvivl til side – jeg er imod dyr i små bure, jeg er medlem af Dyrenes Beskyttelse og har i mange år råbt til højre og venstre, om der dog ikke snart er nogle ansvarlige politikere, der vil stoppe dyretransporterne igennem EU.  Jeg er fuldstændig enig i, at alle syge mink skal slås ihjel, sætter stadig min lid til myndighederne og kan indimellem fundere over, om mærkelige vira ligefrem er dyrenes hævn over de mennesker, der ikke behandler dem ordentligt. Så er den vist på plads.

Men der er f…. langt fra at ville udfase minkavl på en ordentlig måde og så til at være vidne til at rumænske høtyve (der i øvrigt var Corona positive, da de ankom til Danmark) mishandler andre menneskers dyr, og at der er nogen, der bliver ved med at tabe døde dyr på hovedveje.

I går uploadede Henrik Qvortrup et klip på Facebook, hvor en højtstående militærmand – hærchefen faktisk- gav en status på arbejdet med at slå mink ihjel. Det er alligevel vildt ikke? Militæret er udkommanderet af magthaverne til at udføre en opgave, der måske, måske ikke er lovhjemmel til, i fredstid i Danmark. Det er lige før, jeg begynder at snurre rundt som den amerikanske ambassadør.

Hun ville ikke svare på spørgsmål om, hvorfor hun råbte op om valgsnyd, når hendes stemme beviseligt var talt med, og snurrede derfor hurtigere rundt på hælen, og løb ind i sin bil, end man kan nå at sige “Melania vil skilles!” Det ved jeg selvfølgelig ikke, om hun vil, men jeg tror, jeg vil lære at oddse. Bare for sjov.

Så kan jeg også oddse lidt på, om Kunstakademiet får ny rektor eller om vi bare skal blive ved med at fiske uerstattelige kunstværker op fra havnen, fordi nogen synes at en Talebanagtig handling er “en fed happening”.

Jeg napper hellere lidt fed, fed rock, hvor vi aldrig ka’ få nok, men Shu bi Dua’s sange ryger også. Ikke i havnen dog, men ud af Højskole Sangbogen, for som den ansvarlige udtalte: “Vi kan jo ikke have Danmark og Mormor’s Kolonihavehus  med tre gange. Så kårer vi dem som klassikere, og det har de ikke kvalitet til”. Godt så! 

Og midt i det hele fløj den første, rigtige James Bond så til himmels. Jeg er fuldstændig overbevist om, at det er englehæren – altså den, der passer på menneskeheden, der har kaldt på hjælp. Jeg kan vitterlig høre M for mig “Go,  fix this 2020 mess, 007!”. Ja tak!

Heldigvis er der også smilende, seje nordjyder, der tackler det hele med ophøjet ro. De gennemfører deres strikkeklub både med og uden restriktioner, og når de er der, holder de dem til punkt og prikke på deres egen underfundige måde.

Hvor er de skønne!

Det kan vi også lige så godt. Altså leve med restriktioner på en sjov måde og tage det med humor oppe fra og ned, for alle de kloge, jeg taler med siger, at vi nok ikke skal regne med normale tilstande før efter sommer 2021. Men ved vi snart, hvad normale tilstande er, og hvad kommer der af følgevirkninger på alt det her?

I den lettere og mere kuriøse del af genren opdagede jeg ved et tilfælde i går, at mit pas var udløbet i juni. Det er første gang i hele mit liv, at jeg ikke har haft et gyldigt pas, men jeg har ikke skænket det en tanke. Jeg kan jo ikke rejse nogen steder.

Der er heller ikke rigtig nogen steder, det er sjovt at rejse hen, for alt andet lige, så går det betydeligt bedre her i Danmark, end så mange andre steder, og vi har dog trods alt stadig frihed til at gå ud både at spise, at handle og at opleve kunsten.

Og lad denne sidste linje også blive en opfordring. Statistikkerne viser, at vi danskere køber dyrere vin og drikker mere champagne end før Corona. Igen – vi kan jo ikke rejse nogen steder… (stakkels rejsebranche… de er også ufrivilligt blevet lukket), men vi kan stadig gå i teatret, i biografen, til koncert eller vi kan hyre en kunstner til en hjemmekoncert eller musikquiz. Gør det! Både for din egen og for vores kunstneres skyld.

Rigtig god søndag!

To forestillinger i stedet for en, så vi kunne sidde Corona korrekt til Gershwin potpourri i fredags, og en koncert fredag kl. 17 kan anbefales. Hjernen bliver tømt, og hjertet fyldt. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *