Stille søndag

Det er egentlig sjovt. Alle dage i ugen har hver deres klang, stemning eller aura om sig. Noget giver selvfølgelig fuldstændig sig selv i og med de fleste arbejdspladser trods alt holder lukket i weekenden, men i takt med at grænserne for hvor og hvornår, man arbejder bliver udlignet, sker der også noget med dagene… og så alligevel ikke.

Vi 50somethings voksede op med at det nærmest var umuligt at købe ind, hvis man ikke fik gjort det på hverdage inden 17.30 eller lørdag formiddag, og vi fra København kan stadig huske priserne i det lille supermarked på Hovedbanegården, der var datidens døgnkiosk. Kors, de må have haft en gigant fortjeneste.

Sådan er det heldigvis ikke længere, men alligevel er der stadig noget over både man-, fre- og søndage, der adskiller dem lidt fra de øvrige. Altså, hvem kan med hånden på hjertet reelt kende forskel på tirsdag, onsdag og torsdag? De er der bare. Ofte fyldt med aftenskole eller andre foredragsarrangementer, for det er yndlingsdagene for dette. I virkeligheden nok mest tirsdag og især torsdag, og så ligger onsdag der gråsort i midten. Vi bør lave en “gør onsdag festlig kampagne” – med andet end wienerbrødssnegle.

Og så havde jeg næsten glemt lørdag. Den er også lidt anonym ikke? Hvis man altså ikke er jøde, selvfølgelig, men det er sådan lidt en tømmermændsdag for de unge og for de midaldrende middag med vennerne, festdag eller hvis det er helt sløjt -talkshow eller serie aften.

I dag er søndag. En virkelig stille en af slagsen, for det er sidste weekend i denne omgang nedlukning. Forhåbentlig aller sidste nedlukningsweekend, for nu begynder det altså at være lidt træls. Men her er virkelig stille. Der kommer en enkelt løber forbi udenfor vinduet, men det er så også det.

Måske er det bare mig, der pga. januar og Corona nedlukninger er gået i noget, der minder om bjørne vinterhi, men det er som om, der ligger en dyne over alt, og denne gang er der bare ikke et EM i fodbold i horisonten til at rive dynen af. Men der kommer Tour de France vil nogle så råbe, og jeg lytter og glæder mig.

Da jeg var single (i et tidligere liv) var jeg heller ikke specielt begejstret for søndage. Til gengæld har jeg været populær hos diverse biografer og udstillingssteder, for jeg har godt nok været til mange søndags eftermidddagsforestillinger og også til både helt almindelige og lettere bizarre udstillinger, for det var jo før Turbo-TV, Netflix  ol. Heldigvis begyndte der at ske noget på event området nogenlunde samtidig med at DR monopolet blev brudt og så kunne man bruge søndagen på at tage ind og høre eksempelvis Dan Turrell tale på Café Victor. Tak og lov for at nedlukningen er sket efter internettet.

Dette er foto af en plakat, der kan købes hos https://permild-rosengreen.dk

Jeg har lavet en slags nytårsforsæt. Jeg skriver en slags, for det er faktisk noget jeg har besluttet før nytår, og som jeg har lovet mig selv, at jeg vil prøve at efterleve altid: Jeg vil glæde mig til mandage!

Jeg har i alt for mange år glædet mig til fredage. Åh, så var ugen overstået, det blev weekend, og som yngre lig med fest og farver og som ældre lig med hygge og afslapning.

Nu vil  jeg vende det om. Jeg vil glæde mig til mandage. Jeg vil være så glad for mine hverdage (der kom ham onkel D. igen….), at jeg simpelthen vil glæde mig til hver mandag og fejre, at nu begynder en ny arbejdsuge igen. Det kræver selvfølgelig lige et arbejde, man kan glæde sig til, men det skal nok komme.

“It’s a state of mind” siger de kloge, og på nogen punkter, tror jeg, de har ret. Dermed ikke sagt, at man kan tænke sig til alt…. eller kan man? “Guru’er” som Louise L. Hay mener jo man kan, og jeg har været til tilstrækkeligt mange meget mærkelige sessioner over hele verden til at kunne bekræfte, at for nogle mennesker, så er dette den hele og fulde sandhed.

Sportsfolk og andre, der skal præstere på eliteplan, er fuldt ud bevidst om, at det også kræver mental træning og visualisering er anvendt og anerkendt i vide kredse, og vi ved også fra os selv, at er vores første tanke om morgenen “dette bliver en god dag”, så er sandsynligheden for at det bliver det også større, end hvis vi starter med “arghhhh…. hvor jeg ikke gider i dag”. -Og hvor mange gange har vi ikke gjort det en mandag morgen?

Men nu skal det være slut. I hvert fald for mit vedkommende. Ud ryger “Thank God it is Friday” (kan I huske den?) og ind kommer …. øh…. …”I don’t like Mondays”.. nej!…. “Mandags stævnemøde”.. slet ikke … “Manic Monday”. arhg.. ..nåh, heller ikke.

Tjah, så er der vel kun Pia Raug tilbage – og så maler vi alle dagen blå!

God (stille) søndag og må I alle få en helt vidunderlig mandag i morgen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.