Nytårsforsæt… er det ikke blevet umoderne?

Sjovt nok ligner vores forsæt til forveksling hinandens…..

Jo, det er det. Sagen er bare, at vi ikke helt kan lade være, kan vi? Med at holde status altså, og så aller inderst love os selv, at nu skal vi også -ditten, dutten, datten, eller også er der noget, vi slet ikke skal. Ikke, at vi siger det højt, for man vil jo nødig være u-hip, men lidt summer der alligevel nede i den mentale forbedringskasse.

Jeg har aldrig rigtig været særlig glad for nytårsaften. Lidt ligesom jeg heller ikke er så begejstret for fødselsdage. Jeg kan ikke helt følge konceptet i at fejre, at endnu et år er gået.

Da jeg sagde det, kiggede min teenagesøn på mig med et opgivende suk – “du har jo helt misforstået, mor!!! Du skal kigge fremad, ikke bagud, og så fejre, at nu kommer der noget nyt”.

Det kan godt være, men det gør mig nu ikke mere vild med den 31. december. Derudover, så har jeg min helt egen private lille overtro omkring nytårsaften. Er det en god nytårsaften, så bliver det år, der kommer, også godt. hvis ikke, så….. Det sætter ligesom også nogle ret skrappe krav til nytårsaften. Heldigvis er alt relativt.

Nogle nytårsaftener står lysende klart for mig, og andre har jeg lykkeligt fortrængt. En af de bedre tilbragte jeg i Rom. Ikke alene oplevede jeg nytårsmesse i Peters Kirken (man klapper højlydt af Paven, når han går gennem kirken!), jeg fik også fornøjelsen af at danse det nye år ind under stjernerne midt på Corso’en, hvor et område i aftenens anledning var omdannet til  “dansegulv” med levende orkester. Fabelagtigt!

Den 06. januar fejrer romerne nytår ved at hoppe i Tiberen. Sono Pazzi Questi Romani!

Jeg har til gengæld også oplevet selskaber, hvor jeg oprigtigt talte minutterne, til jeg endelig kunne tillade mig at “forsvinde” – og jeg kan i øvrigt heller ikke særlig godt lide fyrværkeri. Det er den rene elendighed med mig og den dato.

Men jeg kan faktisk godt lide den mentale statusrengøring. Jeg kan godt lide, at stoppe op og lige føle efter, om jeg er der, hvor jeg gerne vil være, og om der er noget, jeg kunne tænke mig at justere på.

Lige nu læser jeg med stor fornøjelse Susse Wold’s “Bevægelse”. Den gav jeg mig selv i julegave, for man skal altid give sig selv en julegave. “Til mig – fra mig” ! Hun er 80something, men stadig i bevægelse både fysisk og i forhold til flytte sig menneskeligt og mentalt, og jeg forstår, hvorfor hun givet bogen den titel.

Men det behøver man da ikke den 31. december til? Nej, det gør man ikke, men det gør det ligesom lidt lettere, at nu har vi alle vedtaget, at her er en ny begyndelse, og så kan man også selv sætte igang.

Jeg tror lige som Susse Wold på, at det er vigtigt, at vi er i bevægelse. At vi gør en indsats for hele tiden at lære noget nyt, opleve noget nyt, gå en ny vej på arbejde, tale med et fremmed menneske og også fysisk at holde os lidt i bevægelse.

Det vil jeg bruge min nytårs status på. Jeg vil reflektere over, hvordan jeg kan blive ved med at være i bevægelse og hele tiden forny – om ikke hele mig selv, så bare lidt af mig hver dag.

Samtidig vil jeg glæde mig over, at jeg i det forgangne år sprang ud som blogger og over at I læser med. Det er jeg jer alle dybt taknemmelige over – af hjertet TAK! Det er det ubetinget bedste, der er sket for mig i 2018.

Jeg håber, at I også finder en rigtig god ting fra i år, som I kan bringe med ind i det nye, men også at I finder en ny “ting”, som I vil bevæge jer hen imod. Og husk, livet er det, der sker for os, mens vi er på vej et eller andet sted hen.

BEDSTE ØNSKER FOR 2019
MÅ DET BLIVE FANTASTISK FOR OS ALLE!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.