Det er den sidste søndag i dette årti!


Men skal jeg være helt ærlig, så var jeg ikke helt klar over, hvilken ugedag det var. Det kunne for min del sagtens have været fredag eller mandag, for den sidste uge har jeg bare sumpet, gået rundt i hubba bubba tøj, læst dårlig litteratur – bedre kendt som sladderblade, og set søde hunde-bliver-reddet- videoer på Facebook.

Jeg har med andre ord lavet absolut- i n g e n t i n g-, og så begynder dagene langsomt at flyde ud i hinanden.

Bevares, der har lige været en juleaften, en julefrokost og en enkelt middag, men derimellem har jeg hevet stikket fuldstændig. Og, hvor er det vidunderligt!

Egentlig havde jeg heller ikke tænkt så meget over, at det også var farvel til et årti. Det var først, da medierne begyndte at flyde over med etiketter på det forgangne, at jeg det slog mig. Men det er jo den tid af året.

Jeg så en, der skrev, at han håbede, vi ville få endnu nogle nye “brølende tyvere”. Det fik mig faktisk til at tænke. For hvor vi ikke har noget forhold til mange af de tidligere årtier i den 19. århundrede, så hænger “De brølende tyvere” ved, og vi (altså alle vi over en vis alder) får nogle billeder på nethinden af charlstonkjoler og champagne glas. For sådan var det. Det har vi nemlig set på film.

Ligesom jeg ved, at hunde i armod bliver reddet, for det har jeg selv set på Facebook.

Og så ikke et ord om, at de brølende tyvere var en modreaktion på den værste krig, verden havde oplevet, forbudstid, gangstere og fattigdom, og de iøvrigt blev efterfulgt af den store depression. Vi holder os til de brølende, det er sjovest.Ved indgangen til år 2000 var alle i panik. Tænk nu, hvis alt gik ned og alle computere over hele verden gik i selvsving – eller selv-reboot må det vel hedde. Der skete som bekendt ikke særlig meget, men vi var hypede til at være bekymret.

Hvis der er noget, som det forgang årti bør huskes for, så er det, at vi alle blev fodret med nyheder, oplysninger og historier i en grad, så det var fuldstændig umuligt at navigere i, hvad der var sandt og hvad der var manipulation.

Bedre bliver det ikke af, at flere af os kun er i ekkokammeret, og derfor kun ser den verden, som vores “venner” eller algoritmer synes, vi skal stifte bekendtskab med. Det er fa… uhyggeligt, for så træffer vi vores valg og beslutninger på manipulerede informationer og nyheder, og det er ikke som i de “gode” gamle Pravda dage, hvor man kunne gennemskue manipulationen.

Men som med alting, så er jeg sikker på, at der kommer en modreaktion. Jeg har altid troet på, at når noget er truet, så bliver det trendy.

Forleden dag så jeg et rejsebureau, der hed “Tid til Ro”. Det siger ligesom alt. Nu kan man leve af udelukkende at producere rejser, hvor der ikke sker noget som helst -altså bortset fra lidt yoga, meditation ol.

Men skal der komme en modreaktion til noget, er den nødt til at komme fra os selv. Der kommer ikke nogen og redder os fra algoritmerne, brovtende politikere eller kyniske forretningsmænd (m/k).

Man skulle næsten tro, at jeg sidder her på årets sidste søndag og agiterer for revolution, og det er tæt på.

Vi er nødt til at blive mere bevidste om, hvad det er, der sker omkring os. Frihed, lighed og broderskab (m/k) er ikke kommet af sig selv, og det er ikke en naturlov. Hvis vi ikke passer på, og holder fast i det, vi mener, er værd at kæmpe for, så forsvinder det ligeså stille fra os, som sand løber ud af en lukket hånd.

Flere lande i Europa bevæger sig meget tæt på at have opløst demokratiets spilleregler. Vi hører bare ikke særlig meget om det, ligesom vi heller ikke bliver specielt oplyst om, at toppen af EU er stærkt fortørnede over, at de ikke kan gå videre  med optagelsesprocessen af eksempelvis Albanien fordi bl.a. Danmark har trukket i nødbremsen. Hvor mange af jer vidste det?

Nå, det vidste I godt. Ok, så er det bare mine algoritmer, der ikke har ment, at jeg burde vide det.

En glad sommerdag

Ved indgangen til sidste år ønskede jeg for mig selv et år, hvor “bevægelse” skulle være kodeordet. Jeg ville være i bevægelse. Det lykkedes.

Vi impulskøbte en sejlbåd. Vi flyttede en måned til Frankrig. Jeg fik nyt job. Vores hus bevægede sig (det havde det ikke behøvet). Nils fik udgivet en bog. Nikolai blev student, Mikkel myndig og en masse, masse andre vidunderlige ting skete sidste år. Bevægelse er godt!

Til næste år ønsker jeg mig et år med bevidstehed (jeg kan godt lide b’er). Bevidsthed i forhold til både det nære og det fjerne. Bevidsthed om, hvad der er godt for mig og dem, jeg holder af, så jeg ikke halser efter andre ting, men tør trække stikket og sumpe med familien i en uge.

Men også bevidsthed om, hvad det er, der sker rundt omkring mig, så jeg kan være med til at gøre en forskel. Også selvom det kun kan blive en dråbe. Men mange dråber kan som bekendt….

Det starter i det små med udelukkende at købe kød fra fritgående dyr og så spise mindre af det. Eller at være obs. på mine algoritmer, og så bevidst klikke på ting, som jeg normalt ikke ville interessere mig for. Eller skrive blogs som denne, hvor jeg tør at tage standpunkt, og sende mine tanker ud i verden. Det kræver skam lidt mod, kan jeg fortælle jer. Det er meget lettere, at skrive “feel good”.

Jeg har adopteret en god vens “De 17 hverdagsmål”, men ikke nødvendigvis kun i forhold til klimaet – også i forhold til det gode hverdagsliv.

Så der er som sædvanlig ingen nytårsforsæt, men derimod 17 mål for et bedre hverdagsliv, hvor man også kan være med til at gøre en forskel.

TAK fordi du læste med i år. Af hele mit hjerte ønsker jeg dig et lykkebringende nyt år(ti) med både bevægelse og bevidsthed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.