Corona dag 7

There is a crack, a crack in everything 
That’s how the light gets in                           

Som mine trofaste læsere vil bemærke (og tak til jer!), så har jeg skiftet foto på min Corona dagbog. Det har jeg fordi, jeg ikke længere vil hænge i virus. Nu er situationen, som den er, og så må vi også tænke fremad og finde små lyspunkter i denne mærkelige nye tilværelse, vi alle er havnet i på ualmindelig kort tid.

Og det er kort tid. For præcis en uge siden gik vi igang med at lukke alt ned, gå hjem lettere rystede, men dog fattede. Det var så lige indtil fredag, og de efterfølgende pressemøder, kulminerende med aflysning af EM i fodbold og Dronningens tale til nationen.

Nu er de fleste af os stille og roligt ved at finde en hverdag. En ny hverdag, hvor det gælder om at holde fokus på de små positive historier og holde moralen høj. Derfor er denne dagbog i dag dedikeret alle de små positive historier, der også dukker op i den nyhedstrøm, som mange  -jeg selv inklusive- er blevet afhængig af.

Og ja, jeg ved godt, at der er båtnakker rundt omkring. Store båtnakker, men dem tager vi en anden gang.

Jeg har ikke ord for min taknemmelighed over, at vores regering tog en politisk beslutning og sendte alle hjem, samt satte UM og alle rejsebureauer på overarbejde med at få danskere i udlandet hjem. Tænk, at leve i et land, hvor hele apparatet bliver sat igang for at hente vores statsborgere hjem fra ferie. Jeg er lykkelig, taknemmelig og stolt over at være dansk.

ALLE – som i ALLE partier i Folketinget står bag rednings pakker til store og til små. På under en uge har man forhandlet sig frem til sikkerhedsnet, som måske ikke er perfekte, men i hvert fald bedre end ingenting. Jeg kan også se min pension gå i rødt, og jeg har også en mand, der er selvstændig, men der er nogen, der gerne vil os det godt, og hjælpe os. Tak for det!

Salling Group (det er dem med Netto, Føtex osv.) har frigivet 500 millioner til mindre leverandører ved at sætte kredittiderne på godkendte fakturaer til side.

Overalt på Facebook er der historier om folk, der gerne vil hjælpe, opfordringer til at støtte det lokale erhvervsliv osv. Vi rykker sammen, uden at være tæt.

#detkulturenkan

Og så er der alle de mindre alvorlige, men ikke mindre vigtige. For hvis nogen skulle have glemt det, så er det altså kultur, der binder os sammen. Særligt i svære tider.

Jeg er ikke specielt god til at synge. Det skal imidlertid ikke forhindre mig i at gøre det i morgen tidlige kl. 09.00, når Philip Faber og DR byder op til fælles sang. Det gør de hver morgen, og sådan vil jeg fremadrettet starte dagen.

Det Kongelige Teater har også været på banen. De har lanceret Det Kgl. Xtra, og her kan du følge med bag kulisserne og også streame forestillinger helt gratis. Det er god stil.

Du er ovenikøbet inviteret med til at træne sammen med Det Kgl.s ansatte. Det er måske nok en meget god ide i disse hjemmetider.

Men mindre kan også gøre det. Min pilates underviser har uploadet små videoer med øvelser, vi kan lave. Flere kunstnere sender FB updates (jeg har selv grinet pænt af både Anders Matthesen og Huxi Bach) og vores egen huspræst sender en daglig FB bøn live.

Til sidst er der selvfølgelig ens eget netværk og kolleger. Jeg har altså indtil videre kun oplevet søde, omsorgsfulde og hjælpsomme mennesker. I dag har vi sendt virtuelle kager rundt til hinanden. Fjollet måske, men så ved vi, at hinanden er der. Tænk, hvis dette var sket før internettet. Bare tænk tanken.

Når jeg går tur med hunden om morgenen (det må jeg godt for Mette F.), så hilser alle venligt. De går ganske vist en meter væk fra mig, og det skal jeg lige vænne mig til, men de smiler pænt og på FB tilbød flere helt af sig selv, at hente min søn i lufthavnen,.

Så kære læsere. Ja, det er helt ad H. til, og vi er alle bekymret for, hvordan det går den næste uge, når antallet af smittede stiger, og det kan meget vel være en af vores kære. Men sammenlignet med, hvordan det kunne være, så er der lyspunkter. Hold øje med dem!

-Og så vil jeg lige minde om, at Leonard Cohen altså gik fallit op til flere gange. Sidste gang var han 77 år, og det var hans betroede manager (og senere x-ven), der havde formøblet hele hans formue – også hans pensionsopsparing. Han tog hatten på. Tog på turné og holdt hovedet højt.

For “There’s a crack in everything”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *