Mens vi venter på Mette og Hendes Majestæt Dronningen
Ok – hvis nogen var i tvivl om, at det her skulle tages alvorligt, så tror jeg, den tvivl er fejet helt af banen nu.
Det er første gang siden 05. maj 1945, hvor Kong Christian X talte til det danske folk, at en siddende dansk monark vælger at tale til sit folk, når det ikke er nytårsaften.
Det er minutiøst timet med at vores -allesammens- statsminister holder endnu et pressemøde kl. 19, og da Majestætens tale, også ganske usædvanligt, er optaget på forhånd, så er det nok ikke helt skævt at tro, at de to statsoverhoveders budskaber er koordineret.
To stærke kvinder, leder os nu igennem den største krise, Danmark har set siden 2. verdenskrig, og indtil videre, må jeg sige, at jeg er ganske tryg ved det.
Statsministeren blev født i 1977 og er dermed 42 år. Da havde Margrethe allerede været dronning i 5 år, og som alle ved, er hun næsten dobbelt så gammel som statsministeren, nemlig snart 80.
To kvinder – To generationer – To statsledere
De har hver deres opgave. Den ene skal sætte reglerne og kursen, den anden få os til at holde sammen, passe på hinanden og få os til at føle os som en fælles nation. Fædrelandet! Der vel næsten i disse tider burde omdøbes til Mødrelandet, men pyt med det. I disse dage hænger vi os ikke i bagateller.
Det er mærkelige dage for os alle. Nogle er mere påvirket end andre, og her tænker jeg ikke på fysiske sygdomstegn. Når slige sager sker, så påvirkes vi også alle psykisk, det er uundgåeligt, og med udsættelsen af EM i fodbold, så burde selv de sidste stivnakkede være kommet med i klubben.
Jeg er som bekendt sendt hjem for at arbejde, og det gør jeg også (jeg tror, min chef læser med ;o)… ), men ærligt, det har ikke været helt så let, som jeg gerne ville have haft det til at være.
Nu har jeg også været under indflydelse af, at min søn helst skulle hjem fra Thailand -det kom han i morges, (så jeg var endnu engang oppe 04.30. Det skulle ikke gerne blive en vane), men selv uden min søns hjemrejse, så er jeg også påvirket, og jeg fornemmer, at det er mine kolleger og venner også. Flere har også stadig pårørende udenlands.
Vi følger den britiske model med “Keep Calm and Carry On!”, for det skal og gør vi, men tankerne løber mere afsted, end de plejer, og især en dag, som i dag, hvor vi både får udsat EM i fodbold og venter på Dronningen.
Jeg skal nok klare det, og jeg er også ret sikker på, at lige om lidt, så begynder min hjerne at fungere normalt igen, og nye tanker og ideer vil poppe op, men tænk på vores butiksassistenter og vores sundheds personale.
De er de virkelige helte i en krise som denne, og jeg er mere end sikker på, at om godt 1,5 time, så bliver det ikke søens folk, selvom de får nok også en hilsen, fordi de er udenlands, det bliver i høj grad vores kassedamer og sundheds personale, som Dronningen vil sende en hilsen til.
Og hvor er det fortjent! Jeg er SÅ taknemmelig for, at de holder ud, holder hovederne klare, og jeg lover jer allesammen, at det skal jeg nok også gøre, og jeg vil holde afstand, blive hjemme og bidrage med hvert eneste lille tiltag, jeg kan.
Go go go Mette og Margrethe. Vi er med jer!
