Om kunsten at tage på gammeldags kurophold i en moderne verden. Del 1
Ovenstående spørgsmål blev jeg i fuld alvor stillet (pr. fax!) dengang for 24 år siden, da jeg bestilte mit første kurophold. Jeg har hele livet kæmpet med vægten, og 20-30something havde jeg så fået den ide, at det rigtige måtte være et “Schlank und Schön” ophold i Østrig. Det startede en livslang kærlighed til de østrigske kursteder – i dag bedre kendt som wellness og spa, men der skulle gå en del år, før jeg blev rigtig dus med konceptet, og det kan man ikke just sige jeg var, da de flinke østriger engang i 90’erne spurgte mig, om jeg ville have en tur i høet.
Det viste sig at være en reel tur i hø. Altså, som i pakket ind i hø, og den dag i dag, er jeg stadig ikke helt sikker på, hvad det egentlig var, det gjorde godt for. Mange besynderlige behandlinger senere, er der faktisk en del af dem, jeg ikke rigtig ved, hvad gør godt for, som f.eks. det brændende stearinlys i øret, men det er en helt anden historie.
Men dengang drog jeg altså afsted – med tog, som det sig hør og bør, når man skal på ægte kurophold, og kom både i høet, boblebad, fik stød og smag for, hvor fantastisk det er, at tjekke ind på et hotel, hvor det hele handler om dit velbefindende.
I flere år efter arrangerede jeg rejser til forskellige kursteder i Østrig, og tog også selv afsted en gang om året, men så kom der mand og børn og hus og arbejde, og ja… hvad som helst i vejen. I kender det sikkert, den ene dag tager den anden, og midt i det hele forsvinder noget af det, som man holder mest af, som man ikke lige synes, man har hverken råd eller tid til, og “hvad nu med børnene?” (vi har to teenagedrenge).
Men midt i juletravlheden sidste år tog jeg så en beslutning. Nu skulle det være – igen! Koste, hvad det koste ville, og hvis ikke min mand, Nils hedder han, ville med, ja så ville jeg selv tage afsted. Det havde jeg jo gjort masser af gange før, så hvorfor ikke. Han ville nu godt med, bare han kunne slippe for behandlinger og bade. Siden jeg proppede ham ind i et overdimensioneret æg, hvor han skvulpede rundt i 37gr varmt vand og lyttede til afstressende musik, har han kategorisk nægtet at prøve noget-som-helst. Ikke engang en lille klassisk massage.
Så startede reseachen. Havde man stadig “Schlank & Schön” in Österreich? Var mine gamle steder lukkede, eller havde de sat prisen så højt op, at jeg slet ikke kunne være med? Mit yndlingssted havde, men det er på den anden side også et super wellness hotel med et fantastisk køkken, og det jeg havde brug for, var et sted, hvor de kunne noget med ondt i ryggen og hælen og så lige det der med lidt slankekost…. 50something….
Det pudsige var, at trods masser af steder, endte jeg med, at det første sted, jeg nogensinde var, også blev det sted, hvor jeg bookede et ophold til mand, hund og mig! Påsken 2018 skulle tilbringes med mudder, massage og masser af vand indvendig og udvendig.
Så afsted gik det i den lille Fiat500 (vores anden bil blev smadret kort før afgang, men der kan faktisk være ganske meget i en Fiat500) og efter et døgn i Tyskland og det sidste glas vin i lang tid, tjekkede vi ind på kurstedet i de østrigske alper.
Og her er man altså ikke for sjov! Skulle man være i tvivl. så er vægt standard udstyr på badeværelset, og allerede når man ankommer, får man udleveret sit skema for den kommende uges behandlinger. Iøvrigt går halvdelen af alle gæster i lobby området rundt i ens, hvide badekåber, så man er ikke i tvivl om, at man er havnet det rigtige sted.
Jeg fik mit skema, Nils fik med glæde øje på rygsækken til vandring, og hunden (Cooper) var bare glad for at komme ud af Fiat’en, så en, to, tre, var jeg i en af de tre pools, og en uges gammeldags kurophold i en moderne verden kunne begynde.
